Branchespecifikke løsninger

Hvorfor nøjes med generelle kursus- og uddannelsesløsninger, når I kan få skræddersyede forløb til netop jeres ledere og medarbejdere. Hos CultureCare designer vi altid løsninger, der er målrettet kundens behov. Gennem årene har vi udviklet specialviden inden for forskellige brancher og jobfunktioner, hvorfor vi også har erfaring i at sammensætte løsninger til netop disse.


Med CultureCares branche- og funktionsspecifikke uddannelser øger du udbyttet af din kursusinvestering. Dine medarbejdere og ledere får lettere ved at implementere det, de har lært, fordi det de oplever i undervisningen er praksisnært. Og vi giver jer selvfølgelig redskaber til at fastholde det, I har lært, på længere sigt.


CultureCare har stor erfaring med branchetilpassede løsninger inden for, men ikke begrænset til følgende områder. Det kan danne baggrund for en dialog med os om, hvordan vi sammensætter et målrettet forløb til jer. 

Omsorgs- og plejesektoren

CultureCare har igennem flere år leveret længerevarende trivsels- og kulturforandringsforløb til omsorgs- og plejesektoren. Det er derfor et område, vi har stor erfaring med. Regeringens ønske om at frisætte ældreplejen, stiller store krav til, at man har den rette adfærdskultur, når beslutningskraften decentraliseres. Manglen på faglært personale, stigende krav til det professionelle relationsarbejde samt mødet med mere komplekse borgere, stiller store krav til den enkelte medarbejder. Mentalisering, følelsesregulering og faglig tænkning er en forudsætning for trivsel i jobbet og for at kunne give den service, borgerne har krav på og, som deres pårørende forventer. Vi uddanner både medarbejdere og ledere, så lederne kan medvirke til at fastholde og støtte op om det, medarbejderne har lært på uddannelsen. Elementer i vores forløb er f.eks.: Selvindsigt, at bryde vaner, behovsafdækning og borgerservice, assertiv og anerkendende kommunikation, konfliktnedtrapning, sorg og krisearbejde, samarbejde og kommunikation, videndeling, kollegafeedback og –coaching samt kollegial supervision,  mentalisering og deltagelse i forandringsprocesser.

Kunde- og  borgerservicefunktioner

Både i det offentlige og i det private findes der mange jobfunktioner, hvor medarbejderen enten møder kunden/borgeren ansigt til ansigt eller i telefonen. Det kan være f.eks. kundeservicefunktioner inden for det private erhvervsliv, eller det kan være medarbejdere på genbrugsstationer, i borgerservice eller andre offentlige servicefunktioner. Ikke alle møder foregår lige harmonisk, og ofte bliver det medarbejderens opgave at tackle kundens eller borgerens utilfredshed. Elementer i vores skræddersyede uddannelsesforløb er f.eks.: Principper for god kunde-/borgerservice, forebyggelse af konfliktsituationer, konfliktnedtrapning, behovsafdækning, assertiv og anerkendende kommunikation, følelsesregulering, håndtering af svære samtaler, redskaber til at sige fra og sætte grænser, samt værktøjer til at håndtere kritik, så evt. kritik ikke følger med hjem.  

Jobfunktioner med indbygget konfliktrisiko

Hos CultureCare har vi stor erfaring i at sammensætte forløb til f.eks. medarbejdere inden for parkeringsservice, kontrollører, kontanthåndteringsmedarbejdere og andre i tilsvarende jobfunktioner. Vores forløb indeholder f.eks. elementer omkring: Kommunikation, håndtering af svære situationer, konfliktnedtrapning, personlig sikkerhed, krisehåndtering, psykisk førstehjælp og krisehjælp.

Ring eller skriv for et uforpligtende tilbud:

CVR nr. 33 43 06 55