Hybridmøder

Mange kan nikke genkendende til følgende situation:

  • Mødet er i gang, men stemningen er kaotisk. Fem deltagere inklusiv mødelederen sidder i mødelokalet, to er med online, og kun den ene har valgt at have kamera på, to andre er også online, men deler en skærm på en anden lokation, og en er med på telefon fra bilen.
  • De to, der deler skærm, har deres egen fest, når deres mikrofon er slukket. De fem i mødelokalet taler mest med hinanden, er svære at høre, fordi de taler oven i hinanden og glemmer at involvere de andre. Og når deres kaffekopper klirrer, gør det ondt i ørerne på online deltagerne.
  • De to, der er online hjemme, er mest ‘med på en lytter’. Den ene tjekker tydeligvis mails, mens man svagt kan høre ham uden kamera tale med en anden i husstanden. 
  • Dem, der er med online, har på deres skærm en bowlingbane med mennesker rundt i kanten, og de har svært ved at læse ansigtsudtrykkene hos dem, der sidder længst væk. De to af de fem i rummet sidder med siden til kameraet og glemmer derfor konstant dem, der er online.
  • Og ham på telefonen kommer til at fungere som ”Voice of God”, som bryder ind, når han har lyst, fordi han ikke fornemmer dynamikken i mødet.
  • Dem, der ikke er i rummet, føler sig udenfor og overset. Dem, der er i rummet, føler sig fravalgt. Den hybride arbejdsform og det hybride mødeformat stiller helt nye krav til både mødeleder og deltagere.


På CultureCares kursus lærer I på en halv dag, hvordan I aftaler regler for den hybride organisation og de hybride møder. I lærer også, hvordan I planlægger, gennemfører, og ikke mindst deltager i hybridmøder, så alle, der deltager, er med til at sikre et succesfuldt møde.


Hybridmøder er ikke kun én slags møde: Der kan være mange deltagere online og kun få fysisk tilstede - eller omvendt. Det kan være møder, hvis formål primært er envejskommunikation eller møder, der kræver beslutninger, med interaktion og deltagelse fra alle. På kurset gennemgår vi de forskellige typer møder, og I får en række konkrete værktøjer, så I er klædt på til de forskellige situationer, og kender jeres rolle.


Ring eller skriv for at få en uforpligtende dialog om jeres behov og mulighederne.


Mail: bhs@culturecare.dk

Telefon: 53 64 43 53

Ring eller skriv for et uforpligtende tilbud:

CVR nr. 33 43 06 55